Hvert år tager mange danskere af sted på skiferie. Det er der god grund til. Skiferie er sjov, sport, samvær og masser af hygge, frisk luft og natur. For hele familien, selvfølgelig. Nogle danskere vælger at køre sydpå til alperne og andre vælger at tage turen nordpå til Norge og Sverige. Særligt Norge er populært, og vi vil i denne artikel beskrive to skønne destinationer, der hver repræsenterer sin egen værdi for de danske skiturister.
Skeikampen – Perfekt for familien der er nye på ski
Skeikampen ligger tæt på Lillehammer, der med sit fantastiske skiføre har lagt sne til Vinter-OL. Skeikampen er dog i modsætning til Lillehammers meget professionelle sigte helt og aldeles skabt med henblik på familier med børn der vil have en dejlig ferie med fokus på hygge, samvær og sjov.
Området er ikke stort, men har de mest moderne faciliteter, og der er lagt særlig vægt på at børnene skal have de bedste og tryggeste rammer. Derfor ligger pister, lifte og alle aktiviteter tæt på hytter og hoteller, og det er derfor let, blot at klikke skiene på, og sætte af sted.
I børneområdet er der både transportbånd og karrussel, hvor helt nybegyndere kan få en god føling med skiene og sneen under fødderne. Instruktørerne i børneområdet er kendte for deres glæde og evne til at arbejde med og motivere børnene, så de hurtigt får mod på mere.
Området rummer også en skøn spa- og wellnessafdeling på Thon Hotel Skeikampen.
Skeikampen er med andre ord det helt perfekte sted, for familien der gerne vil på ski, men som ikke har den store erfaring og som lægger vægt på tryghed, nærhed og sikre forhold for børnene.
Hafjell
Hafjell er ligesom Skeikampen også en god destination for familier på skiferie, men her er tempoet lidt anderledes og terrænet mere varieret, og her er også rigtigt gode forhold for de mere trænede skiløber, og så er her særdeles gode forhold for snowboardere, der har et stort område for både nybegyndere og de mere erfarne. Der er både halp-pipe, quarter-pipe med mere – og for de dygtige, eller modige om man vil, er der ”really big, big jump”.
Området er Norges største og bedste alpincenter og det er her både det Norske og det danske skilandshold afvikler deres træning. Det afspejler kvaliteten og forholdene. Men her er noget for alle – også børnene. Til de små skiløbere er der selvfølgelig et rigtigt fint begynderområde. Får de lyst til at klikke skiene af er der ligeledes et meget stort, indendørs legeland, der nok skal kunne aktivere ungerne et times tid eller to.
Alpincenteret ligger i byen Øyer, hvor der, ud over indkøbsmuligheder, er masser af skønne steder med god mad og de helt rigtige faciliteter til en ordentlig omgang afterskiing.
Der er mange skønne destinationer for skirejser i Norge, men med disse to er alle dækket ind, også hvis du er til langrend. I Hafjell og Skeikampen får du de allerbedste faciliteter – du skal bare vælge hvilket område der passer til dine behov.