Mange danskere rejser hvert år til Tyrkiet, og de mest besøgte byer dernede er uden tvivl Alanya og Marmaris. Andre tyrkiske rejsemål, som er begyndt at tiltrække mange turister – også de danske – er byer som Side, Dalaman, Bodrum og Kusidasi.
Den store tiltrækningskraft ved Tyrkiet er bl.a. klimaet og priserne. Tidligt på året er der allerede meget varmt i Tyrkiet, hvilket gør, at mange danskere rejser dertil, – flest til Alanya-i marts måned. Valutaen dernede hedder Tyrkiske Lire, og den er strikket sådan sammen, at du faktisk bliver millionær fra den ene dag til den anden, når du veksler om. Det er billigt at leve i Tyrkiet, så du får meget for pengene, når du går ud og spiser, fester eller shopper.
De fleste rejser går til Alanya
Alanya er uden sammenligning det mest populære rejsemål i Tyrkiet, nr. 2 er Marmaris. Fordelene ved Alanya er, at det er enormt nemt at finde rundt, da hele byen egentlig er en lang, MEGET lang, hovedgade, hvor det hele ligger på rad og række. Med det hele menes, pubber, restauranter, butikker, Bazaren og alt mulig andet, du kan forestille dig. Samlingspunkterne i Alanya er Kleopatra stranden, Bazaren og området omkring havnen, som er en halvø med en stor gammel Borg på toppen. Der er lidt ulemper ved Alanya, som nok er værd at have med i sine overvejelser, inden man bestiller en charterferie dertil. Man skal være forberedt på, at man ikke kan gå i fred på gaden da “headhunterne”, som står ved restauranter, pubber og butikker, godt kan være ret pågående, ja, nogle er direkte agressive, hvilket godt kan blive belastende i længden. Det er også værd at tænke over klimaet, hvis man er en børnefamilie, som gerne vil rejse til Tyrkiet. Lad være med at rejse i juni eller juli, hvis man har små børn, da det i disse måneder er ekstremt varmt – Nogle dage runder barometeret 45 grader lige i solen. Luftfugtigheden er helt enorm i Tyrkiet, så du går faktisk mere eller mindre rundt og kampsveder døgnet rundt – ikke et sted for små børn.
Der er altid billige rejser til Tyrkiet
Det er altid muligt at finde billige rejser til Tyrkiet, idet ALLE danske rejsebureauer tilbyder charterrejser til en eller flere destinationer dernede. Der er meget lækkert at opleve og at prøve, når du rejser til Tyrkiet. Der findes mange super skønne strande dernede, og så skal du ikke snyde dig selv for en dag oppe i bjergene, uanset om du selv vil køre derop i lejet bil eller på lejet mc, eller om du tager en skræddersyet udflugt fra Rejsebureauerne. Det giver en helt anderledes kontrast til turismen “nede” i byen.
Noget du også er nødt til at prøve, når du rejser til Tyrkiet, er det tyrkisk bad. Det er en fantastisk oplevelse, men husk at gøre det en af de første dage under dit ophold, da du elles kommer bleg hjem til Danmark igen. Alle dine døde hudceller og dermed al den sol du har fået, bliver nemlig skrubbet og masseret af under sådan en tur – men anbefales, det kan den.
Rigtig god rejse…..