Pakkerejser er rejser hvor der som et minimum kræves transport og indkvartering. På almindelig dansk vil det sige at den pris du betaler samlet skal indeholde flyrejsen eller busrejsen tur/retur samt et hotel værelse eller lejlighed på feriemålet. Populært kaldes pakkerejser jo også charterrejser, og de billigste tidspunkter på året at rejse på denne måde er typisk i Juni måned, samt sidste halvdel af august og hele september måned. Det afhænger jo selvfølgelig også meget af vind og vejr herhjemme og om hvordan privatøkonomien lige ser ud på det givne tidspunkt.
Pakkerejser til Spanien, Tyrkiet, Thailand, Italien og Egypten
Ovenstående lande: Egypten, Italien, Tyrkiet, Thailand og Spanien er uden tvivl blandt de allermest populære lande, sammen med Grækenland, at tage på charterferie i for os danskere. De har alle hver deres charme at byde på, nogle lande endda flere, og derfor er de altid oplagte feriemål for os heroppe i det kolde nord.
Egypten – præsentation er jo næsten overflødig, men alligevel skal Pyramiderne, Sfinksen, Kongernes Dal og Det Røde Hav fremhæves som nogle helt fantastiske og unikke seværdigheder i dette en gang så prægtige land. Stemingen dernede er ikke til at tage fejl af, det emmer fra første fodtryk at historie og store bygningsværker, hvilket er med til at give en meget anderledes oplevelse end du har mulighed for at få på andre pakkerejser til mere traditionelle rejsemål.
Spanien – landet der til stadighed er mest kendt herhjemme for grisefester, tyrefægtning og shangria. Det hører dog halvfjerdserne til og en pakkerejse til Spanien har så meget mere at byde på, afhængigt af hvor du holder ferien henne i landet. Storbyferie i Barcelona eller Madrid byder på moderne byer, med masser af shopping og restaurant muligheder som en selvfølgelighed, men også masser af den gamle Spanske kultur i form af kirker, katedraler, slotte og selvfølgelig stadig de store tyrefægter arenaer, som du skal besøge hvis du har modet til det, da det er en barsk oplevelse. De fleste pakkerejser til Spanien går dog til de mange kystbyer der ligger ud til Middelhavet, Næsten oppefra Andorra og helt ned til Gibraltar.
Tykiet – Pakkerejser til Alanya og Marmaris overstiger klart alle andre destinationer i Tyrkiet i antal, og besøges hvert år af rigtig mange turister. Marmaris er kendt for sin frodighed, og smukke beplantning i bybilledet, og det er desuden er rigtig godt sted at tage dykkercertifikat. Alanya derimod er mest af alt kendt for de kendte, hvis man kan sige det sådan. Det er en utrolig populær danskerby, da der er rigtig mange både “almindelige” og kendte danskere der har ferielejligheder eller huse her. Der er to store strande i Alanya, en på hver side af Borgen, hvor Kleopatra stranden er den mest kendte. Det er en god partyby og her findes også en del af de kendte tyrkiske bade, som du ikke må snyde dig selv for på en pakkerejse.
Thailand – Østens perle, med mystik, natur og strande i verdensklasse. Rigtig mange pakkerejser går hver vinter til Thailand og de fleste går ud til enten Phuket, ko samui som ligger i den kendte Siambugt. Strandende her er uovertrufne og ligger i så absolut samme kategori som de Caripiske gør. Thailænderne er kendt for at være et yderst imødekommende folk og du føler dig hurtigt hjemme hernede, og bliver opvartet fra morgen til kvæld ien sådan grad at det er svært at komme hjem til din dagligdag igen. Der er et hav af seværdigheder i Thailand, og ud over pakkerejser om vinteren, er der også mange rejseselskaber der tilbyder rundrejser hernede, hvilket også kan anbefales.
Italien – pizza og fodbold kommer ind på nethinden næsten med det samme, men lad dig ikke snyde. Amalfi kysten syd for Napoli, Toscana, Gardasøen og Sicilien er blot nogle af Italiens fantastiske rejsedestinationer. Landet er præget af skønhed, natur, afslappet stemning og det gode køkken. Hvis du er til natur der skal opleves og ikke kan forklares, så er det toscana du skal ned og se. Endeløse vinmarker og olivenlunde i i bakket landskab, med mange hyggelige småbyder, som alle fremstår i den gamle italienske stil. Rom med de store turistatraktioner som Vatikanet, kirkerne og Colosseum er selvfølgelig også et besøg værd. Er du til badeferie er Gardasøen eller Amalfi kysten stederne du bør besøge, men hele Italien kan klart anbefales som rejsemål på pakkerejser.
De store rejsebureauer tilbyder unikke pakkerejser over hele verden
Ovenstående lande vi har valgt at fremhæve her er blot et lille bitte udpluk af hvad de danske rejsebureauer kan tilbyde dig indenfor genren, pakkerejser. Er du typen der gerne vil have en struktureret ferie, hvor hotel og fly er arrangeret for dig, og kan du også lide at der er en professionel guide på rejsemålet du kan spørge til råds eller hente hjælp hos, ja så er en pakkerejse det du skal vælge.
Udvalgte rejsebureauer der tilbyder gode pakkerejser
Andre artikler på Rejseguiden.eu i samme kategori

